Oplysninger om serviceydelsen
IBM Proventia Network Multi-Function Security (MFS) er en UTM-enhed (unified threat management), der yder beskyttelse på gateway- og netværksniveau, uden at sætte netværksbåndbredden eller systemtilgængeligheden på spil. Den bekæmper en lang række trusler på én gang, f.eks. uautoriseret adgang, netværksangreb, ondsindet kode, blandede trusler, indholdsbaserede trusler, spyware og phishing.
IBM Proventia Network Multi-Function Security (MFS) integrerer disse fremragende sikkerhedsmoduler i én enkelt effektiv og nemt håndtérbar UTM-implementering:
- Firewall/VPN
- Forebyggelse af ulovlig indtrængen
- Signature og Behavioral Anti-Virus
- Antispam
- Web/URL-filter
- Applikationsbeskyttelse
Da det er dyrt og ressourcekrævende at køre flere forskellige sikkerhedsprocesser på tværs af flere forskellige lokaliteter, er den centraliserede metode på flere niveauer, som tilbydes af IBM Proventia Network Multi-Function Security (MFS), en idéel løsning til mindre virksomheder og virksomheder med flere lokaliteter. Du opnår førsteklassesbeskyttelse, samtidig med at du opretholder system- og netværksintegriteten, lavere omkostninger ved strømlining af IT-driften plus en enkel sikkerhedsløsning, der er med til at reducere behovet for specialiserede, interne sikkerhedsmedarbejdere.
UTM tilbyder nogle af verdens bedste sikkerhedsteknologier
Proventia Network MFS kombinerer nogle af verdens mest effektive sikkerhedsteknologier i en enkel, samlet implementering:
- IBM Proventia Intrusion Prevention: IBM ISS er førende på markedet for teknologi til forebyggelse af ulovlig indtrængen.
- IBM Virtual Patch Technology: Virtual Patch-teknologi gør det muligt at beskytte sårbarheder på netværksniveau.
- IBM Proventia Firewall: Denne ICSA-certificerede firewall omfatter allow/deny-adgangsregler efter adresse/port, navngivne lister med objekter og fuldstændige opkoblingsmuligheder.
- IBM Proventia Signature Anti-Virus: Denne antivirusløsning tilbyder 100 procents dækning af Wildlist (www.wildlist.org) og analyserer filer fra websteder, webmail, downloadningswebsteder og e-mail i realtid.
- IBM Proventia Behavioral Anti-Virus: Det IBM ISS-patenterede VPS (Virus Prevention System) kan blokere mere end 93 procent af de ondsindede filer, uden at det kræver en virussignaturopdatering.
- IBM Proventia Web Filter: Med mere end 70 millioner katalogiserede websteder er Proventia-webfilterdatabasen eksponentielt større end de fleste andre databaser af den type og tilføjer 100.000 nye/opdaterede websider dagligt.
- IBM Proventia Anti-Spam: Denne kraftfulde teknologi omfatter ti sporingsmetoder og kan spore 95 % af al spam, og ud af 10.000 fundne spammeddelelser vil kun en være falsk positiv.
Læs mere om faciliteterne i Proventia MFS (US)
Prisbelønnet, certificeret beskyttelse
Proventia Network Multi-function Security har opnået mange certificeringer og godkendelsesvurderinger i branchen. For nylig tildelte NSS Labs Proventia Network MFS1 den højt estimerede "Approved"-status i sin første Product Report on PCI Suitability for UTMs nogen sinde og udtalte "Support til betalingskortbranchens Data Security Standard (PCI DSS)-krav var meget imponerende". NSS Labs fandt, at Proventia Network MFS med succes opfyldte 58 PCI DSS-krav og understøttede 59 andre indirekte uden at fejle. Ud af de 117 testede krav understøttede Proventia Network MFS dem alle 100 %. NSS testede også 396 angreb med udnyttelse af sårbarhed, der omfattede en række styresystemer og programmer. Proventia Network MFS sporede og blokerede i alt 373 af dem (94,2 %).
Læs mere om produktanmeldelser (US)
UTM (Unified threat management) - skræddersyet til at passe
Proventia Network MFS-implementeringer vurderes i forbindelse med forskellige antal brugere, med modeller for implementeringer i store virksomheder og i miljøer med små kontorer/hjemmekontorer eller med eksterne kontorer/afdelingskontorer. Flere implementeringer kan styres centralt af IBM Proventia Management SiteProtector-systemet.
Læs mere om de forskellige modeller (US)