
Hospitaler
IT i sundhedssektoren øger kvaliteten og effektiviteten i behandlingen og forbedrer dialogen mellem behandler og patient samt behandlerne imellem.
Patienten forventer som noget ganske selvfølgeligt, at alle hans behandlere lige fra sygeplejersker og læger til fysioterapeuter og laboranter er opdateret om hans behandlingsforløb. Virkeligheden er ofte en anden.
Ved at indføre EPJ (elektronisk patientjournal) med booking, medicinering, notatskrivning og kliniske kvalitetsdatabaser bliver IT et naturligt og integreret dagligt redskab for de ansatte på sygehusene. Resultatet bliver øget kvalitet og effektivitet i behandlingen og bedre information mellem behandler og patient samt behandlerne imellem. Vi tilbyder flere forskellige EPJ-og databasesystemer.
IT i sundhedssektoren skal være en integreret del af det daglige arbejde. Derfor bygger vores løsninger til sygehusene på følgende elementer:
- IT skal understøtte processerne i hver enkelt arbejdssituation, i den sammenhæng hvor arbejdet udføres.
- Viden i form af eksempelvis procedurebeskrivelser, kliniske retningslinier, referenceprogrammer, medicinfortegnelser, artikler og opslagsværker skal være til rådighed.
- Indsamlede data skal bearbejdes, så der skabes ny viden, der kan forbedre de kliniske processer.
