Tab navigation
Fra faktura til e-faktura
Gør B2G lettere med EDI
Når du i dag skal fakturere til offentlige myndigheder, kræves det, at du sender en elektronisk faktura, også kaldet en e-faktura. Den skal endvidere sendes i det specifikke elektroniske format, der hedder OIOUBL (fra 1/5 2011).
Problemet er imidlertid ofte det, at din virksomheds ERP-system ikke automatisk kan kommunikere med ERP-systemet i den offentlige instans, du skal fakturere til.
Det er her en EDI kommer ind i billedet. EDI muliggør kommunikation mellem to forskellige ERP-systemer, således at din e-faktura automatisk kan sendes og modtages.
Spar penge med EDI
Elektronisk fakturering er ikke kun nemt og sikkert, det er også økonomisk rentabelt.
Rent faktisk er det sådan, at du for hvert forretningsdokument, du sender elektronisk, ikke alene effektiviserer og minimerer dyrebar tid brugt på manuel udskrivning, pakning og forsendelse. En stor del af besparelsen ligger på kontorartikler mm. såsom print, papir og porto. Besparelser, der manifesterer sig direkte på bundlinjen.

