Intelligente fødevarer
Teknologien bestemmer, hvordan de vokser, smager og
når frem til slutbrugerne.
Tab navigation
- Baggrund
- Intelligente løsninger- selected tab,
Verden har brug for mad. Vilkårene for fødevareproduktion ændrer sig. Men hvis vi tænker smart kan vi alle stadig spise det, vi ønsker.
Verdens fødevarepriser er stadigt stigende. Fødevaremangel skaber uro på internationalt plan. Ti millioner personer dør hvert år af sult og relaterede sygdomme.
Verdens fødevarekæde er mere skrøbelig end nogensinde. Men det er ikke blot et spørgsmål om at producere mere for at opretholde niveauet. Intelligente fødevaresystemer kan sammenkæde producenter, distributører, detailhandlere og kunder, så vi udnytter det, vi allerede har, på en bedre måde.
Gode korn
Ris udgør basisfødemidlet for mere end halvdelen af verdens befolkning. I henhold til FN's fødevare- og landsbrugsorganisation stammer 20% af hele befolkningens samlede energiindtag fra ris. Tænk, hvis man kunne fremstille en mere modstandsdygtig rissort med et højere næringsindhold.
Det kræver, at vi først undersøger strukturen i de proteiner, som ris består af. Computational Biology Research Group på Washingtons universitet har udviklet avanceret software, der netop gør dette muligt. Men da der findes mellem 30.000 og 60.000 forskellige proteinstrukturer, kan opgaven ikke løses med blot nogle få eller et dusin computere. Derfor har forskerne tilsluttet sig IBM's World Community Grid.
World Community Grid har en beregningskraft svarende til 167 teraflops og kan udnytte den ubrugte kapacitet på omkring en million computere. Takket være denne arbejdsform kan projektet gennemføres på under 2 år i stedet for de 200 år, det ville tage med anvendelse af traditionelle computersystemer.
Den gode smag ligger i generne
Et godt eksempel er en snackbar. Der ligger meget videnskab bag en så enkel og sød ting.
Gennem de seneste mange år er kakaoindustrien blevet ramt af en række destruktive svampesygdomme, som har kostet verdens kakaoproducenter USD 700 millioner i tab om året. IBM Research, det amerikanske landbrugsministerium og Mars-koncernen er gået sammen for at løse problemet ved kilden. De håber gennem dette samarbejde at kunne kortlægge nøgleingrediensen i chokolade, kakaogenomet.
Forskerne regner med at anvende IBM's teknologi og ekspertise inden for bioinformatik til at udvikle et detaljeret genkort, der kortlægger de specifikke genetiske specifikationer, som gør det muligt at producere kakaoplanter med større ydelse, og som er mere modstandsdygtige over for tørke og plantesygdomme.
Men som med alt andet bør disse forskningsresultater deles. Mars-koncernen vil gøre genominformationerne gratis tilgængelige gennem PIPRA (Public Intellectual Property Resource for Agriculture), der støtter innovation inden for landbruget til både humanitære og kommercielle formål i mindre målestok.
IBM hjælper med at begrænse flaskehalse i logistikarbejdet
Ringnes, Norges største bryggeri og en filial af Carlsberg Group, anvender IBM-sensorteknologi for at få bedre overblik over sit logistikarbejde og dermed kunne betjene de norske detailhandlere og forbrugere bedre.
Chokolade har betydning for en mere intelligent verden.
Selv i økonomisk vanskelige tider er chokolade en af livets enkle og billige glæder. Prøv at tænke på dette, næste gang du nyder et stykke: Søde sager er resultatet af en omfattende international forsyningskæde, der omfatter speditører, processorer, udbydere, skrøbelige naturlige levesteder og 6,5 millioner landmænd. For mange af dem får din lille glæde større konsekvenser.
Kakao, som er kerneingrediensen i chokolade, er basen i et indviklet internationalt system bestående af personer, familier og samfund, hvor kakaoen er deres eksistenssikkerhed, et system som forsyner millioner af mennesker verden over med mere end 3 millioner tons chokolade hvert år.
Selve kakaoplanten er så skrøbelig, at den kun vokser i et smalt geografisk område omkring ækvator. Det tager næsten fem år for et kakaotræ at producere de første bønner. Mere end en tredjedel af verdens kakaohøst går hvert år tabt på grund af svampe- og insektangreb, sygdom og tørke.
Dette tab på USD 700 millioner har størst indflydelse på udviklingslandene i Vestafrika, Sydøstasien og Central- og Sydamerika, der producerer mere end 90% af verdens forsyning.
Et mere intelligent fødevaresystem kan hjælpe landmændene med at forbedre kvaliteten og kvantiteten af deres høst og øge bæredygtigheden for de kommende generationer. Og det er netop formålet med et ambitiøst projekt, som ledes af verdens største chokoladeproducent, Mars Incorporated, USDA’s Agricultural Research Service og IBM.
Vi håber, at vi sammen kan sekvensere og analysere hele kakaogenomet, der består af ca. 400 millioner DNA-basepar. Ved at kombinere bioinformatik med ekspertise inden for superdatamater kan forskerne gennemgå enorme mængder biologiske data og finde de genetiske mønstre, som kan lede til mere hårdføre planter, mere afgrøde og en mere intelligent landbrugspraksis. De resulterende genetiske oplysninger bliver gjort frit tilgængelige gennem PIPRA (Public Intellectual Property Resource for Agriculture), der hjælper landmændene i hele verden med at dyrke nye planter, som er mere resistente over for sygdom, kræver mindre vand, færre pesticider og kemisk kunstgødning, og som giver mere velsmagende bønner.
Hvis vi kan dyrke kakao på en mere intelligent måde, kan vi anvende samme metoder til majs, korn og sojabønner. Tænk blot på, hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi kan dyrke ris på en mere intelligent måde, da ris er det væsentligste næringsmiddel for mere end halvdelen af verdens befolkning og udgør 20% af det samlede energiindtag for alle mennesker i verden. (Det er faktisk også et projekt, som IBM arbejder på og ved hjælp af World Community Grid undersøger proteinstrukturerne i ris).
Landmændene har altid været på udkig efter mere hårdføre afgrøder og højere udbytte. I en mere intelligent verden kan tilførslen af intelligens forbedre afgrøden og diversificeringen, begrænse udgifterne og ineffektiviteten samt skabe mere gunstige, økonomiske forhold for alle, der arbejder i sektoren. Det ville absolut være et gode.
Lad os udvikle en mere intelligent verden.
En intelligent verden har brug for intelligente fødevarer.
Jordnøddesmør. Mælk. Babymad. Spinat. Det er blot et par eksempler på de omdiskuterede tilbagekaldelser, vi har set i de senere år. Alene i USA er 150 millioner kg kød- og fjerkræsprodukter blevet tilbagekaldt mellem 1994 og 2007. Forbrugerne ønsker i stadig stigende grad at vide mere om de fødevarer, de køber, f.eks. hvordan dyrene er opdrættet, og hvilke forhold de har levet under, hele vejen fra gården til middagsbordet. Dette er forståeligt, når der hvert år alene i USA er 76 millioner sygdomstilfælde, som skyldes maden.
Hvordan kan vi sikre fuldkommen synlighed i hele forsyningskæden, der kan strække sig over flere tusind kilometer og på tværs af landegrænser, og som skal beskytte noget så let fordærveligt som kød og fjerkræ? Hvordan kan vi begrænse spild og tab, som i dag omfatter 50% af produktionen, i en verden, hvor 820 millioner personer er underernæret? Hvordan kan vi opbygge et mere intelligent fødevaresystem?
En filial af Norges største fødevareproducent, Matiq, arbejder netop på projektet. De samarbejder med IBM på en teknologisk infrastruktur, der skal kunne spore hvert enkelt kyllingebryst, hver enkelt svinekotelet, lammelår og bøf, der produceres til det norske fødevaremarked. Systemet skal bruges til at pakke produkterne med RFID-mærker, så de opbevares under optimale forhold. På produktionsfabrikken bliver sensorer kodet med data, og de vedlægges hvert enkelt stykke kød. Når kødet skæres ud, sender systemet information til sensorerne med bl.a. oprindelsessted, dyrets alder og sundhedsjournaler. RFID-læsere kan hente informationerne, når sensorerne passerer gennem processens forskellige trin, fra produktion til distribution og levering.
Som et resultat vil de norske fødevareleverandører og supermarkeder få mere og bedre information om det kød, de sælger, og de vil kunne benytte softwaren til at spore fødevarerne i hele forsyningskæden.
Matiqs intelligente fødevaresystem kan hjælpe leverandører og købmænd til at reducere deres udgifter og forbedre sikkerheden. En endnu vigtigere fordel er, at det kan forøge forbrugernes tillid til kvaliteten på de fødevarer, de køber, ved at give detaljerede informationer om, hvor det pågældende dyr levede, og hvad det spiste. En industrianalytiker forventer, at vi i 2015 vil være i stand til at mærke 900 mia. fødevarer med RFID.
Den intelligente fryser
Slagterne i den tyske kæde METRO's "fremtidsbutik" nøjes ikke med blot at skære stege ud. De sætter også intelligente RFID-tags på kødet i forbindelse med en løsning, der er udviklet i samarbejde med IBM. Hver pakke bliver identificeret, og det registreres, hvornår den lægges i køledisken, som er fuldt udstyret med læsere og antenner til at scanne tags'ene på hvert enkelt produkt, når det lægges på hylderne, når det ligger på hylderne, og når det sælges. Disse informationer hjælper forretningen med at sikre, at produkterne er friske, kontrollere opbevaringsmiljøet og styre lagerbeholdningerne i realtid ved hjælp af salgsdataene.
