IBM®
Til hovedindhold
    Danmark [Vælg land]      Vilkår for brug
 
 
   
     Hjem      Produkter      Serviceydelser & løsninger      Support & download      Mine oplysninger     
Job i IBM > 
IBM Kultur
Velkommen

Vi tilbringer mange timer af vores liv på arbejde - og så er det vel ikke et urimeligt krav, at vores arbejdsplads skal være et godt sted at være? At vi skal trives med vore kolleger? At der skal være rum til at kæmpe sammen - og til at tage en kop kaffe og få et godt grin?

Efter vores mening skabes en god arbejdsplads i samspil mellem virksomhed og medarbejdere og kommer til udtryk i virksomhedens medarbejderpolitik og den måde, hvorpå den føres ud i livet. Med vores medarbejderpolitik ønsker vi at tydeliggøre vores grundlæggende overbevisning om, at vores medarbejdere er vores vigtigste aktiv.

Vores medarbejderpolitik omfatter eksempelvis WorkLife Balance med fokus på det hele menneske, flexbenefits hvor medarbejderne selv kan sammensætte dele af deres lønpakke, en god kantineordning med velsmagende, sund og billig mad og tilbud om at dyrke gratis motion.

Et arbejdsliv leves ikke kun på selve arbejdspladsen. Fælles oplevelser med gode kolleger giver også værdi for mange - og med sine utallige tilbud til medlemmerne byder IBM Klubben på aktiviteter for næsten enhver smag.
 

IBM's værdier i praksis

 

En virksomhed baseret på værdier

Bæredygtige virksomheder bygger på kerneværdier. I 2003 tog vi vores værdier op til fornyet overvejelse for første gang i næsten 100 år.

Via vores såkaldte Values Jam - en diskussion af 72 timers varighed på vores globale intranet - mødtes IBM'ere for at definere, hvad essensen af IBM var. Resultatet var et sæt kerneværdier - defineret af IBM'ere for IBM'ere - og de danner nu rammen for alt, hvad vi foretager os, og for alle de valg, vi træffer på virksomhedens vegne.

Disse fælles værdier er en rettesnor for vores beslutninger, handlinger og opførsel og er fundamentet for vores ønske om at blive anset for at være en fantastisk virksomhed.
 

Det betyder vores værdier:

I IBM betyder værdier andet og mere end blot etik, overholdelse af regler og lovgivning og et adfærdskodeks. Værdierne giver udtryk for:

  • Hvad der skiller IBM ud fra konkurrenterne hos vores kunder, investorer, medarbejdere og i lokalsamfundet.
  • Vores mission og vores forhåbninger.
  • Hvordan vi træffer beslutninger i IBM.
  • Hvordan vi opfører os, og hvordan vi handler, kollektivt og som enkeltpersoner.
Vores fælles værdier i praksis

Fokus på kundens succes

IBM'ere...
  • er opsat på at udvikle stærke, langvarige kunderelationer. Den holdning tilskynder os til at gøre en ekstra indsats på kundens vegne.
  • er resultatorienterede. Vi sælger produkter, serviceydelser og løsninger, som skal give vores kunder succes, uanset hvordan de hver især måler succes.
  • viser, at hver eneste af os har personligt fokus på kunden, lige fra den største private eller offentlige virksomhed til den mindste virksomhed.
  • har, uanset hvor de arbejder, en rolle at spille i forbindelse med den enkelte kundes succes. Det kræver, at vi trækker på al IBM's ekspertise.
     

Innovation, der gør en forskel - både for vores virksomhed og for samfundet

IBM'ere...

  • tænker fremad. Vi mener, at intelligens, fornuft og videnskab kan styrke forretningsforhold, samfundet og menneskers vilkår.
  • elsker store udfordringer og også små forbedringer i hverdagen. Uanset hvilket problem eller hvilken sammenhæng der er tale om, prøver alle IBM'ere at håndtere det kreativt - at være innovative.
  • stræber efter at være nummer et - inden for teknologi, forretning og ansvarlig politik.
  • tager risici og udvikler nye (nogle gange upopulære) idéer.
     

Tillid og personligt ansvar i alle forhold

IBM'ere...
  • udvikler relationer med alle parter i vores forretning - kunder, samarbejdspartnere, interessefællesskaber, investorer og kolleger.
  • indgyder tillid ved at lytte, følge op og holde ord.
  • har tillid til, at deres kolleger gør det rigtige.
  • bevarer tilliden, også når formelle relationer afsluttes.
     
WLB

Der er aldrig timer nok i døgnet til, at vi kan nå alt det, vi gerne vil - eller er der? Måske vil vi for meget? Måske har vi tilrettelagt nogle ting forkert?

At få fod på din WorkLife Balance kan hjælpe dig med at få det bedste ud af den tid, der nu engang er, så du på en hensigtsmæssig måde kan komme til at beskæftige dig mest muligt med det, du godt kan lide, uden at du behøver gruble over eller blive generet af mindre relevante ting.

IBM ønsker, at medarbejderne har mulighed for selv at planlægge deres arbejdstid og -metoder, så vidt det er muligt. Det drejer sig om, hvordan man rent praktisk vælger at arrangere sit daglige arbejde, men også om at sikre, at man får den nødvendige dialog med relevante ledere om de behov og ønsker, man har. Sidst, men ikke mindst, drejer det sig om, hvordan IBM kan hjælpe, når der opstår særlige situationer, f.eks. sygdom, behov for ændret arbejdstid eller lignende. Derfor tilbyder IBM bl.a. fleksibilitet i jobbet, rådgivning om motion og sundhed samt coaching i forbindelse med personlig udvikling (WLB Coaching).
 

Flexbenefits

En vigtig faktor i IBM's medarbejderpolitik er den direkte forbindelse mellem den løn medarbejderen får, de krav stillingen indebærer samt den indsats der ydes. Alle lønninger vurderes løbende og sammenholdes både indbyrdes og med markedsundersøgelser for at sikre, at IBM er i stand til at tiltrække og fastholde højt kvalificerede medarbejdere.

FlexBenefits giver IBM’s medarbedere mulighed for selv at sammensætte deres personlige lønpakke ved at konvertere en del af deres faste månedsløn til personalegoder.

Der kan frit vælges, om man kun vil have kontant løn, eller om man vil have en kombination af en lavere kontant løn og personalegoder.
 

Kantine

IBM’s medarbejdere kan for en fast, månedlig betaling frit spise frokost i alle IBM’s kantiner i Danmark. Ordningen omfatter fri afbenyttelse af kantinernes udbud af mad, frugt og drikkevarer til frokost. Derudover kan du mod betaling bestille take-away med hjem til aftensmad. Kaffe, the og kolde drikke kan gratis hentes i automaterne på alle lokationer hele døgnet.

IBM’s kantiner har alle fokus på sund og varieret kost med fedtfattige alternativer, ligesom der er et bredt udvalg af frugt og grønsager året rundt. IBM stiller desuden en kostvejleder til rådighed for medarbejdere, der ønsker en sundere livsstil.
 

IBM Klubben

IBM-Klubbens formål er at samle alle medlemmer for gennem sportslige, kulturelle og sociale arrangementer at lære hinanden bedre at kende og at styrke trivslen blandt medlemmerne. De fleste IBM'ere er medlem i klubben, som i dag har over 60 forskellige sektioner fordelt over hele Danmark. Ud over sektionernes aktiviteter arrangerer IBM-Klubben en del i løbet af året, bl.a. juletræsfester for børnene, zoo-ture, Cirkusrevy og teaterture for børn og selvfølgelig årets store arrangement - julefrokosten!
 

Sundhed@IBM

IBM’s sundhedspolitik er en del af virksomhedens personalepolitik og har til formål at beskrive virksomhedens holdning til medarbejdernes sundhed.

Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad sundhed er, men i IBM opererer vi med en trivselsfokuseret forståelse af sundhed, hvor "det hele" menneskes balance er i centrum.

IBM vil som arbejdsgiver gøre sit bedste for at sikre rammerne og mulighederne for, at medarbejderne er sunde og friske og ønsker gennem holdningstilkendegivelse, åben dialog og tilbud om aktiviteter at skabe sammenhæng mellem livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. Indfaldsvinklen er først og fremmest forebyggelse og sundhedsfremme, men behandlingstilbud til sygdomsramte og fokus på tilbagevenden efter sygdom bliver også prioriteret højt.
 

 

    Om IBM Fortrolighed Kontakt