IBM®
Til hovedindhold
    Danmark [Vælg land]      Vilkår for brug
 
 
   
     Hjem      Produkter      Serviceydelser & løsninger      Support & download      Mine oplysninger     
Job i IBM > 
Jobprofiler
IT-specialist

Som IT-specialist bidrager du med den tekniske ekspertise, der er nødvendig ved design, verificering og/eller implementering af IT-løsninger.

Du har dybtgående kendskab til teknologi, produkter, platforme og standarder inden for et fagområde eller en disciplin, så du kan tilbyde tilpassede løsninger af høj kvalitet til vores kunder. Du yder assistance ved konstruktion, implementering og systemintegration inden for bestemte teknologier, brancher eller typer af forretningsvirksomheder.

Alt efter hvor du sidder i organisationen og på hvilket projekt, kommer du som IT-specialist til at arbejde sammen med andre IT-specialister og/eller IT-arkitekter, som konsulent direkte hos kunden eller som teknisk ekspert for produktsælgerne.
 

IT-arkitekt

Som IT-arkitekt skaber du IT-løsninger, der tilfører værdi til vores kunders forretning. Du er projektets tekniske leder og har som hovedansvar, at den færdige løsning vil tilfredsstille kundens forretningsmæssige krav.

IT-arkitekten har stor evne til at tale med vores kunder og kan bygge bro mellem forretning og IT gennem god forståelse for forretningssiden kombineret med stærk teknisk dømmekraft.

Vores IT-arkitekter har omfattende kendskab til systemer, arkitekturer, drift, netværk og teknikker til applikationsdesign og kan identificere, evaluere og udvælge de elementer i den samlede løsning, der bedst imødekommer kundens forretningsmæssige behov.

Arkitekten kan være involveret i alle stadier af et projekts livscyklus: tilbud, design, udvikling, test, idriftsættelse og støttefaserne undervejs i projektet.
 

Konsulent

Som konsulent i IBM hjælper du vores kunder med at øge deres virksomheds forretningsresultat ved at realisere forretningsfordele, arbejde smartere og reducere risici.

Du skal ofte arbejde i et ustruktureret miljø, hvor du hele tiden må være forberedt på at anvende dit intellekt kreativt for at finde frem til den bedste løsning på kundens forretningsmæssige udfordringer. I mange tilfælde er hverken underliggende problemer eller løsninger kendte, og du skal derfor selv kunne skabe struktur og overblik over, hvordan en kunde bedst kan hjælpes. Du kan efterfølgende formidle denne viden til andre og herigennem skabe mulighed for nye tiltag.

En konsulent kan starte tidligt i et projekt og deltage i udvikling af en strategi, men kan også deltage som forandringsagent i implementeringsfasen.

Som konsulent bliver du oplært i IBM’s metode. Ud over nogle generelle færdigheder er vores konsulenter specialiserede inden for en valgt disciplin og ofte også inden for bestemte forretningsområder. Disciplinerne kan for eksempel omfatte forretningsfornyelse og omstrukturering, IT-strategi, effektivitet i tilpasningsudvikling og informations- og teknologihåndtering.
 

Projektleder

Som projektleder har du det overordnede ansvar for, hvordan et projekt gennemføres. Vores projektledelse baserer sig på velafprøvede metoder og teknikker, så vi kan levere serviceydelser og løsninger af høj kvalitet, der opfylder både vores kunders og vores egne forventninger og krav.

Projektlederens arbejdsopgaver er mange og udføres inden for rammerne af vores kundes og vores fælles aftale og business case. Ofte er du selv med til at skaffe og give projektmedlemmerne de rammebetingelser, som gør, at de kan levere i overensstemmelse med den aftalte tid, økonomi og kvalitet. Opgaverne består blandt andet i projektplanlægning, håndtering af spørgsmål fra projektgruppen, overholdelse af budgetter og økonomi samt løsning af akutte og langsigtede udfordringer. Derudover skal projektlederen sørge for, at kommunikationen fungerer mellem de implicerede parter.
 

Salgsspecialist/sælger

Som salgsspecialist er det din opgave at skabe gode relationer og tilfredse kunder. Det er vigtigt for vores forretning, at vi er i stand til at forstå vores kunders forretningsmæssige behov, så vi på den måde tilgodeser deres krav og behov. Salgsspecialisten sætter sig ind i kundens opgavemæssige behov og finder sammen med kunden frem til den bedste løsning.

Du identificerer og strukturerer muligheder for IBM og videreformidler disse informationer til det team af IBM-medarbejdere, der servicerer den pågældende kunde. Derudover opbygger du et forhold til kunden i forbindelse med vores løsninger, og du søger for, at kunden hele tiden er tilfreds.

Salgsspecialisten er ansvarlig for at sælge IBM-udstyr og -løsninger direkte og sammen med vores Business Partners til vores kunder inden for specifikke områder, hvor salgsspecialisten har den tekniske og salgsmæssige ekspertise, der kræves gennem alle faserne i en salgscyklus.

Du forventes at have gode kommunikationsevner og at være god til teamwork.
 

 

    Om IBM Fortrolighed Kontakt