Juryen
De nominerede løsninger blev bedømt af juryen, sammensat af førende erhvervsfolk indenfor dansk erhvervsliv.
Jury medlemmerne var følgende:
Preben Mejer fra Innovation Lab
Per Andersen fra IDC
Jan Amtoft fra F. L. Smith
Jan Horsager fra ComputerWorld
Lars Bang fra IBM Danmark
Vinderen af IBM Software Innovationsprisen 2009 blev University College Sjælland for deres løsning Neo.Dashboard fra Opus Neo baseret på Lotus Quickr og IBM Lotus Sametime.
Løsningen har styrket samarbejdsmulighederne og videndelingen mellem studerende og undervisere på Universitetet og er både innovativ og i høj grad focuseret på integration, interoperabilitet og en reel forretningsoptimering.
Juryen udtalte:
"Det eneste, man gør i et vidensamfund, er at kommunikere og dele viden, og det imødekommer denne løsning på bedste vis."
"Denne løsning rammer lige ind i sociale processer og menneskelig kommunikation: Et godt eksempel på hvor teknologi flytter ved menneskers måde at samarbejde på."
"Denne løsning er en suveræn vinder på grund af måden hvorpå, man tager etablerede produkter og bringer dem over i sociale medier samtidig med, at man bevarer sikkerheden."
"Løsningen skaber sammenhæng mellem online kommunikation og fjernundervisning. Som regel er denne type løsninger enten det ene eller det andet."
"Denne løsning er repræsentativ for den måde, fremtidens medarbejdere kommer til at arbejde sammen på."
I samme kategori var Nordea nomineret for deres MDM løsning fra Information Management og Tieto for deres løsning "Test as a Service", som er baseret på Rational værktøjer.

Container Centralen vandt IBM A Smarter Planet prisen 2009, for deres RFID løsning baseret på Websphere teknologi. Løsningen har optimeret forsyningskæden og etableret en avanceret sikkerhedsmodel og er udover at gavne virksomheden, også med til at gøre verden lidt grønnere, smartere, mere intelligent og verdens infrastruktur lidt mere dynamisk.
Juryen udtalte:
"Det er en løsning, der "rykker" ved nogle ting og har en stor berøringsflade. Samtidig er det et projekt, der peger fremad, og specielt den øgede sikkerhed må være inspirerende og relevant for mange andre."
"Et meget ambitiøst og meget spændende projekt. Det er en vigtig løsning at kommunikere ud. Det er værd at rette søgelyset mod RFID-løsninger, potentialet er kæmpe stort - I dag er det containere, men i morgen er det fødevarer eller medicin"
"De fleste virksomheder tagger deres varer i dag, men gør så ikke videre ved det. Der er store muligheder med denne teknologi, og det er rart, at der er virksomheder, som ser mulighederne og går foran."
I samme kategori var Region Syddanmark, nomineret for deres service management løsning baseret på Tivoli ITIL og ISO 9001 og Dania Trucking A/S, for deres løsning "Syncronizer" fra Soft Design.

Tieto blev kåret som Årets IBM Software Business Partner for deres innovative løsning "Test as a service".
Tieto har formået at tage udviklingsværktøjer, som er forbeholdt de få og gøre dem tilgængelig for 'alle' ovenikøbet som en online service.
Med Tietos innovative løsning "Test as a Service" får kunden en løsning på en forretningsmæssig udfordring, som ikke er en del af kundens kerneforretning.
"Test as a Service" giver kunden online adgang til professionelle test-værktøjer på lejebasis, som sikrer leverancen af kvalitetsapplikationer. Kunden sparer dermed både tid og penge på "værkstedsfejlinvesteringer".
I samme kategori var Materna nomineret for deres kernekompetencer inden for IT Service Management og IntraVision for deres innovative koncept "Den gule skole".