| |
|
|
|
| |
TryScience
TryScience er et online program, hvor man kan få kendskab til naturvidenskab ved eventyrspil, ekskursioner med live-kamera og forskellige eksperimentelle programmer.
Programmet findes på nuværende tidspunkt ikke på dansk og den sproglige barriere gør, at det engelske program henvender sig til de højere klassetrin i folkeskolen i Danmark. Programmet findes i en webudgave, som kan tilgås af alle på www.tryscience.org og i en kioskudgave, som kan anvendes offline.
Herhjemme har kioskudgaven tidligere været opstillet på Eksperimentariet, men er det næste års tid opstillet på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, hvor den vil blive anvendt i undervisningen og fremvist til besøgene. Statens Pædagogiske Forsøgscenter kører et forsøg med anvendelse af webudgaven af TryScience i undervisningen på 10. klassetrin i skoleåret 2005/2006 og dette vil fungere som et integreret projekt mellem naturfagene matematik og fysik/kemi samt engelsk.
|
|
|