Til hovedindhold

IBM Danmark A/S

IBM’s samfundsansvar - KidSmart


Ny KidSmart-donation til Københavns Kommune
På baggrund af godt samarbejde med Københavns Kommune i forbindelse med donation af KidSmart til fem skoler i København i 2003, er en ny runde donationer til fire nye skoler i København netop sat i gang. De 14 nye ”legekammerater” forventes at blive sat op i de respektive børnehaveklasser i slutningen af april 2004.

Formålet med den kommende donation er en smule mere specifik end den tidligere donation, da der denne gang lægges mere vægt på at kombinere lovbekendtgørelsen for børnehaveklassen med brugen af IT.

Det er altså meningen, at klasserne nu skal bruge KidSmart mere specifikt i undervisningen, men lærerne bestemmer selv inden for hvilket af lovbekendtgørelsens områder det skal være. Det kan f.eks. være inden for Natur- og Naturfaglige fænomener, hvor brugen af KidSmart kombineres med brugen af et digitalkamera. Sidstnævnte er doneret til skolerne af Københavns Kommune sammen med en printer og pædagogiske spil til KidSmart-computerne.

Lærerne fik den 13. april 2004 præsenteret projektformålet på et møde hos Center for Informatik og er meget begejstrede for projektet og glæder sig til at komme i gang.

Christina Knudsen,
IBM Corporate Community Relations
18-05-2004